Kvickly fik brændt førstesalen af: Tabet ligger i millionklassen
I august sidste år brændte Kvickly i Stjernegade i Helsingør.
Branden var så omfattende og ødelæggende, at det først er i disse dage - cirka fem måneder senere - at førstesalen i butikken igen kan tage imod kunder. Her lå der dengang et stort posthus samt butikkens nonfood-varer.
Posthuset håndterer ifølge butikschef Henrik Madsen cirka 100.000 pakker om året, og det var derfor noget af et indhug i den daglige trafik, branden førte med sig.
Det skriver Helsingør Dagblad.
- - Det er et stort, stort tab. Du får mig ikke til at sætte et nøjagtigt beløb på tabet, men jeg kan sige, at det ligger i millionklassen. Når man lukker en hel afdeling, så mister man jo en kundestrøm. Folk får andre vaner. Det er den, vi nu skal have genopbygget, siger han til mediet.